Træmænd og -kvinder på Lenin Boulevard

Træmænd og -kvinder på

Lenin Boulevard

Lenin Boulevard i Simferopol går fra Banegårdspladsen mod sydøst til Karl Marx Gade. Ved Banegårdspladsen sidder Lenin på en bænk og skuer ud over menneskemylderet. Både Lenin og bænken er udført i sten, men bag ham, ned ad boulevarden, møder man en række træmænd og ditto kvinder, som er skåret ud af nogle af boulevardens træer. Sjove mænd, smukke kvinder, en standhaftig soldat og en glad turist med rygsæk. Og længst nede en mand, der hælder en kande, hvorfra der strømmer vin – eller i hvert fald en rød væske – ned i en vintønde.

Tekst og foto: Jørgen Deleuran - 27.03.2013