Alle forskere og politikere kender til omfanget af Tjernobyl katastrofen - den værste teknologiske katastrofe i menneskernes historie. Omkring tre procent af det nukleare materiale, som blev ophobet i reaktor nummer fire, kom ud i atmosfæren. Havariet medførte forureningen af mere end 145.000 kvadratkilometer af territoriet i Ukraine, Hviderusland og Rusland. Katastrofen kostede mere end 5 mio. mennesker livet, mere end 5.000 byer og landsbyer blev forurenet med de radioaktive materialer. Bare i Ukraine var der tale om 2218 landsbyer og byer og 2,4 mio. mennesker, som blev ramt.

Havariet ændrede den radiologiske situation i mange europæiske lande. Omkring 200 radioaktive isotoper slap ud i atmosfæren over en stor del af den nordlige halvkugle: også i Stillehavet, Atlanterhavet og Det Nordlige Ishav.

Blandt de væsentligste grunde til katastrofen bør nævnes:

· Gennemførelsen af et ukomplet og ukorrekt elektronisk eksperiment,

· Manglende kompetence hos personalet, atomkraftværkets ledelse og ikke mindst energiministeriet,

· Mangelfuldt beskyttelsesniveau i grafit-uran reaktor RBMK-1000,

· Fejltagelser begået af personalet i forbindelse med driften af kraftværket.

Hemmeligholdelse og nej til hjælp

Redningsarbejdet på Tjernobyl kraftværket, som gik ud på at fjerne havariets omfattende følger, begyndte allerede den 26. april 1986. Redningsaktionen blev iværksat af Sovjetunionens Statskommission og fortsatte frem til 1991.

Kommissionen besluttede, at området omkring atomkraftværket skulle afspærres i 30 kilometers radius. Den 27. april 1986 indledte man evakueringen af byerne Pripyat og Tjernobyl, samt nærliggende landsbyer og lokale centre.

Hemmeligholdelse af katastrofen satte gang i forskellige rygter om havariets omfang og dets fatale følger. Dette var med til at skabe en stærk socialpsykologisk spænding hos befolkningen. Endvidere blev befolkningens tiltro til Statens informationssystemer svækket.

Sovjetunionen takkede nej til udenlandsk indblanding i forbindelse med redningsarbejdet. Først i 1989, henvendte USSR sig til Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) med anmodningen om at få en evaluering af kvaliteten af redningsarbejdet i Tjernobyl.

Sociologiske følger

I dag har omkring 2,3 mio. personer i Ukraine status som ofre for denne katastrofe. Beregningerne viser, at 0,5 mio. af dem er børn.

Inden for de sidste 11 år er antallet af personer med denne status faldet med 26 %. Imidlertid stiger antallet af invaliderede blandt ofrene med direkte forbindelse til likvideringen af katastrofens følger. I 1991 udgjorde antallet af disse personer ca. 2000. I dag regner man med, at der er tale om ca. 109000 voksne og 2600 børn.

Demografiske og sundhedsmæssige følger

Den demografiske udvikling og sundhedssituationen i de radioaktive områder er præget af den eksisterende demografiske krise i Ukraine. Siden 1991 har dødeligheden domineret over den demografiske tilvækst. På de bestrålede territorier blev disse negative tendenser observeret et år tidligere.

Siden 1994 har man valgt at skære ned på udgifterne til bekæmpelsen af følgerne af katastrofen. Dette har betydet, at antallet af aktiviteter med fokus på sundhed, strålingsniveauet og social hjælp til ofrene er faldet markant.

Man er dog begyndt at observere fald i børnedødeligheden. Det tyder på, at der bliver gjort et godt stykke arbejde. Imidlertid vokser dødeligheden hos middelaldrene og ældre. Denne bekymrende udvikling tyder på, at det er dem, der som børn eller teenagere oplevede katastrofen, som står for tur. Den generation af forældre, som er blevet mest udsat for strålingen, giver nu liv til kommende generationer.

Økologiske og biologiske følger

For at opridse katastrofens økologiske følger er det vigtigt at kigge på to hovedfaktorer: bestrålingen af naturobjekterne samt deres forureningsniveau. Det er vigtigt at fremhæve, at der findes to bestrålingskilder: den ydre og den indre stråling.

Under havariet kunne den ydre bestråling måles over en stor del af den 30 kilometers afspærrede zone omkring Tjernobyl. Størstedelen af strålingen nedfaldt i denne zone. Det resulterede i, at et stort antal af overfølsomme planter og biologiske organismer døde som følge af den radioaktive stråling.

Det har taget lang tid for de radioaktive partikler at blive opløst. Aktuelle målinger viser, at mængden af den ydre stråling er væsentligt lavere. De tungere atompartikler, som forbindes direkte med den indre stråling, er imidlertid længere tid om at blive opløst.

Landbruget og rehabiliteringspro-cessen i de berørte områder

Tjernobyl katastrofen havde virkeliggjort skrækscenariet for det ukrainske landbrug: mere end 5 mio. hektar frugtbar jord blev forurenet. En stor del af husdyrene i de berørte områder uddøde. I de første par år efter katastrofen indstillede man al agerdyrkning og landbrug i de berørte områder.

Efter eksplosionen i Tjernobyl blev der etableret en radioøkologisk videnskabsskole, hvis funktion var at rehabilitere og monitorere landbruget på de forurenede territorier. Skolens opgave var en konstant overvågning af udsatte områder, måling af det radioaktive niveau, samt udarbejdelse af vejledninger til, hvordan man bedst muligt tilpassede landbruget og skovbruget til de ændrede vilkår. Udenlandske specialister vurderer, at Ukraines aktive indgreb og iværksættelsen af rehabiliteringsarbejdet har været tilstrækkelige og rettidige.

Loven ”Om legitime forholdsregler i berørte områder som følge af Tjernobyl katastrofen” fra 1986, som har fastslået, at evakueringsterritoriet er uegnet til beboelse, har mange år efter vist sig at være den rigtige forholdsregel.

Dette territorium er det mest forurenede og regnes for en farlig bestrålingskilde, som forurener nærliggende beboelseszoner.

Økonomiske tab

Katastrofen påvirkede landenes økonomier. Ikke bare Sovjetunionen, men mange andre lande kunne opleve konsekvenserne. Havariet medførte drastiske ændringer i energiindustrien, landbruget og på mange andre områder.

I 1986 blev man nødt til at evakuere omkring 116.000 beboere fra de berørte områder, hvorfor man var nødt til at igangsætte byggeprojekter af en række nye beboelser. I 1986-1987 blev der bygget 15.000 lejligheder, ejerboliger til flere tusinder, 800 kultur- og socialcentre. I stedet for den evakuerede by Pripyat, har man bygget byen Slavutich.

Mellem 1986-1989 udgjorde udgifterne til udbedringen af katastrofens følger 12,6 mia. US dollars.

I 1990 blev der ud fra Sovjetunionens budget tildelt 3.324 mio. rubler til bekæmpelsen af katastrofens følger. Det var ellers planlagt at afsætte 10.300 mio. rubler til det formål, men da Sovjetunionen blev opløst i 1991, havde man kun muligheden for at finansiere udgifterne fra de tre mest berørte landes budgetter.

Vurderingen af de økonomiske tab for Ukraine

I Tjernobyl zonen udgjorde de økonomiske tab 1385 mio. US dollars. Fra 1986-1991 kostede katastrofen Ukraine samt det internationale samfund 6 mia. US dollars. I løbet af de seneste 14 år har Ukraine selv stået for udgifterne til likvideringen af katastrofens følger. Fra 1992 til 2005 udgjorde udgifterne 7,35 mia. US dollars, som nogle enkelte år udgjorde 8-10 pct. af Ukraines statsbudget.

Efterslæbet efter Tjernobyl katastrofen forhindrede det nye uafhængige land i at få etableret økonomien. Omfanget af både økonomiske og sociale tab, som Ukraine måtte lide, kan ikke dækkes af landets økonomiske muligheder. Derfor er der behov for en hjælpende hånd fra verdenssamfundet.

Internationalt samarbejde

Tjernobyl katastrofen har vist, at atomare katastrofers globale følger påvirker hele verden. De ressourcer, som skal bruges i forbindelse med bekæmpelsen af dens følger, rækker langt ud over det enkelte lands økonomiske kapacitet. Der er derfor brug for en konsolideret indsats fra hele verdenssamfundet.

Ukraines uafhængighedserklæring bidrog til positive ændringer inden for det mellemstatslige samarbejde.

I december 1995 i Ottawa (Canada) blev der underskrevet et memorandum om gensidig aftale omkring Tjernobyl atomkraftværket. Den 15. december 2000 levede Ukraine op til aftalen og lukkede Tjernobyl kraftværket.

Den 22.-24. April 2006 dannede Kiev rammen for Den internationale forskningskonference under navnet "Tyve år efter Tjernobyl katastrofen. Et kig i fremtiden". Konferencens budskab var, at det er afgørende at prioritere forbedringen af den radioaktive sikkerhed og fortsætte det internationale samarbejde med fokus på Tjernobyl.

En lov fra 2008 pålagde Ukraines regering at komme med forslag og ideer til fremskyndelsen af de eksisterende internationale projekter. Udover det skal regeringen følge op og kontrollere projekternes forløb og deres resultater.

Udførelsen af internationale projekter med fokus på atomkraftværket blev endnu mere effektiviseret i 2008. Idriftsættelsen af komplekset ”Vektor”, som skal opbevare tungt radioaktivt affald, er allerede sat i gang. Komplekset er bygget i samarbejde med Nukem Technologies Gmbh.

„Holtec International” arbejder på at udfærdige udkast til opførelsen af et beskyttet affaldslager. Selskabet „Novarka” er i gang med at planlægge opførelsen af et nyt objekt, som skal kunne overdække det allerede eksisterende.

I december 2008 deltog Ukraine i konferencen, hvor donorerne til Tjernobyl fonden og investorerne fra Den Europæiske Bank for Rekonstruktion og Udvikling var samlet. Mødet fandt sted i London. I forbindelse med konferencen blev der påpeget, at der var sket fremskridt i realiseringen af internationale projekter omkring nedlukningen af Tjernobyl atomkraftværket. I den forbindelse fremhævedes Ukraines effektive tilgang.

I 2009 har Det Internationale Atomagentur iværksat to nye projekter, som skulle sikre teknisk hjælp til Ukraine.

Den 16.februar 2009 blev der mellem den Ukrainske Stat, Tjernobyl atomkraftværkets ledelse og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling underskrevet en aftale om uddelingen af et rådighedsbeløb på 135 mio. euro, som banken donerer til Ukraine. Pengene skal bruges til realiseringen af de internationale projekter.

Imidlertid har Ukraines Beredskabsministerium meddelt, at grundet en skiftende valutakurs, kommer der til at mangle ca. 13,273 mio. ukrainske hryvna afsat til realiseringen af de internationale projekter på atomkraftværket i statsbudgettet for 2009.

Med henblik på at løse spørgsmålet om ekstra finansieringen af nødvendige aktiviteter omkring nedlukningen af atomkraftværket og forvandlingen af beskyttelsesobjektet til et økologisk og sikkert system, blev der afholdt møde i regeringen. Mødet fandt sted den 7. april 2009.

Den 8. april 2009 afholdtes en parlamentarisk høring om emnet: ”Fjernelsen af Tjernobyl katastrofens følger - aktuelle opgaver og status”.

I marts 2010 deltog den ukrainske delegation i en række møder med Tjernobyl Fondens Donorforsamling og investorerne fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. På mødet med investorerne blev projektet ”Beskyttelse” og dets videreforløb drøftet. Derudover blev status for byggeriarbejdet af det midlertidige beskyttelseslager gennemgået.

Den ukrainske delegation havde meddelt at det var muligt at reducere projektets budget, hvilket ville gøre det endnu nemmere for donorerne at finansiere projektet. På mødet med Donorforsamlingen blev der kigget på realiseringsplanen for projekt ”Beskyttelse” og på fremdriften af opførelsen af isolationssarkofagen, som skal overdække det allerede eksisterende objekt.

Sarkofagen

Sarkofagen, som er blevet til under ekstreme forhold lige efter eksplosionen, har fungeret som den eksploderede reaktors beskyttelsessarkofag i alle de 20 år. Den ene af risikofaktorerne ved objektet er forbundet med potentiel fare for omgivelserne. Konstruktionen er nemlig opstillet et sted, hvor sikkerheds-foranstaltningerne er på et væsentligt lavere niveau, end tilladt for objekter, som indeholder radioaktive materialer.

Både i Ukraine og i række andre lande har man talt om behovet for realiseringen af et omfattende projekt, som af omverdenen er kendt som Shelter Implementation Plan - SIP. Planen går hovedsageligt ud på at oprette og stabilisere objektets økologiske sikkerhed.

Der blev afholdt to konferencer. Deres formål var at samle pengedonorer, hvis donationer skulle gå til realiseringen af projektet. Det blev først vurderet til at koste 768 mio. US dollars og det lykkedes arrangørerne at få samlet 90% af beløbet. Revideringen af beregningerne viste, at man i virkeligheden skulle bruge 1091 mio. US dollars. I april 2005 lovede donorlandene yderligere 185 mio. US dollars til formålet. Den Russiske Føderation lovede at bidrage med 10 mio. US dollars til Tjernobyl Fonden.

Alle donationer akkumuleres på Tjernobyl Fondens konto, som er registreret hos Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

Der er gået 24 år efter havariet på atomkraftværket. I årenes løb er der gennemført moderniseringsarbejde af støvfiltreringssystemet, samt forbedringerne af sarkofagens konstruktion. Disse bidrag svarer på ingen måde de målsætninger, som er fastsat ved iværksættelsen af projektet.

Den 17.september 2007 blev der mellem organisationen "Tjernobyl atomkraftværk", den franske koncern "Novarka" og den amerikanske koncern "Holtec International" underskrevet en kontrakt, som sikrede projekteringen, opførelsen og iværksættelsen af den nye isolationssarkofag. Derudover forudsatte kontrakten projekteringen og opførelsen af et beskyttelsesrum til atomaffaldet, som skulle placeres ved atomkraftværket.

Atomkraftværkets sidste blokke skal tages ud af brug

Arbejdet med at tage Atomkraftværket ud af brug er påbegynd den 15.december 2000 og skønnes afsluttet i 2013 med nedlukningen af blokkene 1,2 og 3.

I øjeblikket arbejdes der med nedlukningen af samtlige operative systemer samt udstyr, og der foretages demonteringen af apparaturet, som er taget ud af brug tidligere.

Arbejdet med at fjerne det brugte atomaffald fra blok 3 er gennemført. Der arbejdes i øjeblikket på at bringe reaktoren i blok 3 til niveauet ”fuldstændig nedlukket”. Allerede i 2008 blev det tekniske eftersyn af udstyret i blokkene afsluttet: der var tale om flere end 1.000 lokaler og udstyret i disse. Arbejdet med radioaktive målinger fortsættes.